det våde får honning ølkage juleøl opskrift

Gammeldags ølkage

En lækker opskrift, man ikke helt kan lade være med at inkludere, når man har et bryggeri! Ølkagen er en klassiker – en velsmagende krydderkage, der har fået ekstra dybde og karakter af en god, mørk øl. Man kan ikke som sådan smage øllen, men man mærker den i kagens struktur og fantastiske smagsprofil.

Vi bruger som regel vores julebryg “Jul på Farmen”, når vi bager ølkage, men de fleste mørke, krydrede øl kan bruges – f.eks. en dark lager, en stout eller en brown ale, se Ølbeskrivelser for inspiration til valg af øl.

Vi bager ofte ølkagen med honning i stedet for brun sukker, men ligger du ikke inde med over et halvt kilo honning, kan du substituere med brun farin eller mørkt muscovado-sukker.

Opskriften her rækker til to almindelige brødforme. Du kan evt. fryse den ene af kagerne ned, men vores erfaring er, at de hurtigt får ben at gå på! Kagen holder sig frisk og lækker i flere dage ved stuetemperatur.

Ølkage

2 brødforme

Ingredienser
Fremgangsmåde
750 g. hvedemel
5-600 g. honning*
3 tsk. natron
3 tsk. stødt kanel
1,5 tsk. stødt ingefær
1,5 tsk. stødt nellike
0,7 tsk. stødt allehånde
5 dl. mørk øl

*kan erstattes med brun farin

Tænd ovnen på 175 grader
Smør formene eller beklæd dem med bagepapir
Bland de tørre ingredienser sammen
Hæld øl i
Rør dejen jævn
Fordel dejen i brødformene
Bag nederst i ovnen i 45-60 min. (test med gaffel)
Servér skåret i gavmilde skiver smurt med smør
Udgivet i Opskrifter og tagget , , , .